Nogle mennesker har en stor en. Nogle en lille en.
Nogle holder af den, og ved ikke hvad de skulle stille op uden,
mens andre næsten aldrig har noget med den at gøre.
Nogle snakker aldrig om andet. Evigt og altid skal man belemres med de nyeste oplevelser. Andre gider ikke engang nævne den.
Med tiden bliver den mindre. Det kender vi alle sammen.
Der er mindre og mindre dele af den, man beskæftiger sig med i det daglige.
Til tider kan det være svært at føle sig som en del af den.
Som om man står lidt udenfor og kigger på.
Man kan mangle den i perioder af sit liv, hvor den er det eneste man behøver.
Eller få for meget af den, i perioder hvor man gerne bare vil have sig selv.
Vi har alle fået tildelt en, og den er skide svær at skille sig af med igen.
Jeg snakker selvfølgelig om det første emne i vores blogkollektiv.
Famillien.
