Septembers himmel er så blå

- og min kjole er rød! For det er en fin dag i dag - En vigtig dag! Jeg kunne se det på alle mennesker på vej til valgstedet. De smilede, hilste, og flere holdt i hånden og talte om noget vigtigt og mere langsigtet end aftenens menu.

Mit og deres ansigter bar fællestræk af stolthed over at få lov til at være med til noget vigtigt - få lov til at bestemme, ihvertfald hvad et lille stykke af festen skal gå ud på. Samme udtryk som når man som lille første gang får lov at stille uret, røre i gryden, skifte pæren.. Betydningsfulde ting.. Vigtige ting, men ikke sværere end at alle må være med. Sådan er det at stemme - alle må være med. TAK af hjertet fordi jeg må. Fordi naboen må.

Som pædagog, og som menneske med den familiære baggrund jeg har, er det indlysende at jeg har brug for en regering, der i højere grad passer på de klemte, de dumme, de fattige og de fede.. En regering der mener at skolelærere, pædagoger og sygeplejersker er dygtige, forskellige og nuancerede, og skal skabe pædagogik og pleje der er lige så kulørt som borgerne i det land de bor i - vel at mærke en pædagogik og en pleje der er styret fra bunden snarere end fra toppen..

Jeg kan godt forstå at det er vigtigt at tænke økonomisk og at vi må spare... Jeg er bare så uendeligt ked af den indflydelse dansk folkeparti har haft på den borgerlige regering. Jeg har simpelthen ikke kunnet høre efter med hvad deres planer var, fordi Pia Kjærsgårds stemme har givet mig borgerlig tinnitus forever... Nu vil jeg have en anden regering ... For Guds skyld bare en anden, hvor hun ikke er med.. Derfor har jeg stemt ret så langt til venstre i dag. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg vil ha Europa og verden på dagsordenen og ikke længere være et lille plat og til grin land.. Gad rigtig godt hvis Margrethe Vestager fik meget at skulle have sagt, men lige nu vil jeg bare gerne have noget andet ... Noget helt andet... Men jeg er også bare en pige fra landet

Jeg stemmer Liberal Alliance, fordi ...

... 1) situationen skal ses, for hvad den er, 2) nytænkning er udvikling, 3) friheden drukner i censur forklædt som tolerance, 4) midten er kravlet til venstre: vi er ude af balance.

1) Vi er i økonomisk recession. Europa har det hårdt. Alle har det hårdt. Tingene, selvom de ikke endnu er katastrofale (tak VK <3), er ved at skride fra os. Det er kort sagt en nødsituation: PLEASE drop at snakke om, hvilke grupper man kan være bekendt at bede om at betale mere. Det er ikke andet end vælgerpleje. Der  skal styr på økonomien, der skal sorte tal på saldoen, og så kan vi tage alt det der lønmodtager vs de onde millionære (som vi i øvrigt har vildt mange af i Danmark) bagefter. Det klinger hult i mine ører at klynke over børnechek (lad være at få børn, du ikke selv har råd til, omg!) og efterløn, når hele statens budget står på den anden ende! Der skal, of course, værnes om kernevelfærden (free health care + education), men vi må vente med at tage diskussionen om gaver til den ene og den anden side. Skatten ned, nu. Effektivitet op, nu. Konkurrencen forest, nu. Vi skal ud af krisen, nu!
(ps. Don't get me started on the 12 minute thing.)

2) Liberal Alliance lader til at være det eneste parti, der har lyst til at ikke bare at hive retteblækket frem, men til at starte et nyt kapitel i notesbogen. Friske sider, nye velspidsede blyanter, overblik. Jeg er så uendelig træt i mit hjerte af at høre på, hvor mange penge der skal bruges på hvad, og hvilke grupper, der skal have gaver i denne omgang, etc. etc. etc. Der er ting, der ikke fungerer i Danmark. Uddannelsessystemet: folkeskolen er ikke god nok. Gymnasiet er for let. Universiteterne er ikke gearet til at fungere i en international sammenhæng. Skattesystemet: det er umuligt at regne ud, hvor meget man skal betale i skat uden at have en grad på området. Selv Helle Thorning lader til at finde det svært. Skattetrykket er så højt, at almindelige danske firmaer skifter vores egen arbejdskraft ud med billigere udenlandsk.
- Men hvad skal vi gøre ved det? Der er snak fra den ene og anden side om tiltag her og tiltag der. Tag nu et nyt stykke papir, gentænk det! Lad os sætte os ned, brainstorme, tænke udenfor kassen: hvordan ville vi gøre, hvis vi skulle starte på en frisk? Skabe et nyt system, et nyt supersystem, der fungerede optimalt? Hvordan ville man gøre det?
Trods manglen på konkrete forslag har Liberal Alliance ånden og modet til at tage det hele op til diskussion, til med historien i hovedet at vaske tavlen ren. Ikke nødvendigvis velfærdsstaten, men hvordan den er opbygget. Hvordan den skal fungere. I mine øjne er der ikke noget, vi trænger mere til. 

3) Slut med censur, slut med blasfemi- og racismeparagraf og no-go ordlister på universiteterne. Ind med personlig frihed og anerkendelse af folks egen evne til at tænke. Det er IKKE tolerance at gøre det strafbart at udtale sig offentligt (og oftest grimt) om ting, man ikke aner noget som helst om. Det er u-demokrati. Når man starter med at 'beskytte folket fra folket selv', bevæger man sig væk fra demokrati. Ja, propaganda finder sted. Ja, nogle mennesker falder for det - men hvor er det da dejligt, at du ikke gør, at du kan se gennem det, at du bruger din stemme til vise, hvor åndsvage nogle mennesker er, når de påstår, at muslimer voldtager og dræber deres døtre. Hvad sker der for, at staten skal gennemskue de her ting for dig og tage din stemme i deres mund, så du ikke behøver tage stilling selv? Bare fordi vi vil vise, at vi som samfund 'ikke vil finde os i hvad som helst'?
Man kan ikke begrænse ytringsfriheden. Det er en selvmodsigelse. I et demokratisk samfund bør vi alle have retten til at sige, hvad vi vil. Når nogen siger noget dybt stupidt, så sig dem da imod. Argumentér for din sag. Det er gennem offentlig debat, at racisme og intolerance skal bekæmpes. Dét er et moderne samfund - ikke en højere dømmende magt, der går ind og bestemmer, hvad man må og ikke må sige. 

4) Vi har haft en borgerlig regering i 10 år. En blå regering, der har leget socialdemokrater. Vi har en kæmpestat. Enormt højt skattetryk. Det er blevet så in at være midtersøgende, men midten har rykket sig til venstre. Man hører ofte om folk, der stemmer Enhedslisten for ligesom at hanke op i systemet og skabe lidt balance - ikke så meget fordi de på et ideologistisk plan er enige, men fordi de er gode, røde vagthunde, der er sunde for den demokratiske udvikling. Jeg elskede, at de ville have åbenhed om, hvem der betaler partikampagnerne. I denne her situation med en rød midte har jeg det på samme måde (udover det jeg har nævnt ovenfor) med Liberal Alliance. Der skal balance tilbage i dansk politik, ellers vælter vi venstre om og lander i en rød pøl af overførselsindkomster, gæld og en frustreret, fraflyttende privatsektor. Forhåbentlig får Liberal Alliance deres 8+ mandater, så de kan give Folketinget et ordentligt træk til den ene siden, så midten kan blive lilla igen. I må forstå, jeg er jo Radikal, selvfølgelig er jeg det. De fleste LA'ere er jo også tidligere Radikale. Fra mit synspunkt er Radikale Venstre det ideelle parti - og gid jeg kunne få en RV-K-LA regering. Men! Man bliver også nødt til at se på ovennævnte realiteter. Vestager & Co skal nok klare sig. Danmark har brug for Liberal Alliance. Det nytter simpelthen ikke at benægte det.

Et sidste PS: Det næste parti, der prøver at beslaglægge danskhed, hvad enten det drejer sig om fattigdom eller udlændinge, får en flad. Vil I lade være med at prøve at tage patent på, hvad vores nationalfølelse er! Det er slemt nok, at DF har gjort det i årevis, jeg forstår ikke, hvorfor andre har valgt at følge trop. Lad os da gå ud fra, at de partier, der stiller op i Danmark, repræsenterer det danske folk; der er absolut ingen årsag til at gå og konkurere om, hvem der er mest dansk. Stop med at gøre det til noget politisk!