Alle dem der ikke spiser is, skal dø.

- Om regler – uskrevne og nedskrevne, om vigtigheden af regler og om vigtigheden af at tænke selv.

(Billedet er fra: http://juice-up.blogspot.com/2010/09/rules.html)

Jeg står midt i paladsbiografens bland-selv-slik-butiks-afdeling. Jeg får en ustyrlig lyst til at stikke hele klør fem ned i skumfiduserne og proppe munden fuld, mens ingen ser det. Men jeg nærer mig. For den slags er der love i mod – skrevet sort på hvidt. Senere er jeg udenfor. Varmen dræber mig, og sort var et forkert farvevalg netop i dag. Jeg har lyst til at smide kjolen. Vandre rundt i mit undertøj og mine gummisko. Gør jeg så det? Selvfølgelig.... ikke. For den slags er der regler i mod – de uskrevne. Jeg sveder stadig, og er sliksulten, men hvorfor?

Jeg vil starte med lidt teori om, hvorfor regler er vigtige. Endvidere vil jeg diske op med en lille potpurri, en blomsterbuket, en skål med blandede bolsjer (stop Michelle, stop dig selv), Og jeg vil runde af med kort at berøre, hvad regler kan gøre ved menneskets adfærd, og hvorfor den selvstændige tanke er nødvendig.

Min homie Freud:

Min gamle homie Sigmund Freud plejede altid at fortælle mig om personligheden, dengang vi var unge og frejdige. Han sagde til tider noget så fjollet som” et hus i splid med sig selv”. Endvidere forklarede han mig, at det var et symbol på forholdet mellem det bevidste og det ubevidste. Tosset. Han forklarede også, at der skulle være en balance mellem disse - med lysterne og drifterne på den ene side, og selvet, normerne og tilpasningen på den anden side. Og måske er det netop balancen mellem lysten og tilpasningen, der er forklaringen på, at jeg ikke står splitterravende kong hans i indre by med håndjern på og med skumfidus i mundvigen. Og nu til nogle konkrete uskrevne regler.

                                                                  

Uh, se mig, jeg er en lov! Jeg er noget:

Det sjove ved uskrevne regler, at det ikke er rigtige regler. Det er bare noget, de kalder sig selv for. De bliver næppe håndhævet. Og desuden er de også sjældent uskrevne. Ligesom i Emma Gads bog om ”Takt og tone” fra 1918, en bog fuld af uskrevne nedskrevne regler.

(Fundet på: http://www.cartoonstock.com/directory/u/unwritten_rules.asp)

Det samme gælder Janteloven. En lov som ikke er en rigtig lov. Man kan ikke få en straf for at være selvfed. Kun folkets og mediernes. Ingen domstol har sendt Sidney Lee til stening... endnu.. Men, janteloven kalder sig for en lov. Den tror den er mere, end den er. Den tror sgu, den er noget. Sikke noget svineri. Puha.. slemme jantelov!

Personligt er jeg mere styret af janteloven, end jeg burde være. Og det er en af de ’love’, som jeg burde stille mig mere kritisk i forhold til. Men hvis man er i den anden krøft – og glemmer janten, bliver ens tilpasning i samfundet svær... 

(fundet på: http://www.q.dk/Livsstil/Underholdning/2010_09_sidney_lee.aspx)

Måske en mellemvej.

Jeg kunne godt tænke mig, at du kærtegnede mine fødder:

En anden uskreven skreven regel er: ”alt, hvad i vil, at menneskerne skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.” Citatet er tyvstjålet fra Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 12. Hvis du spørger mig en regel, som er central, hvis man vil tilpasse sig og fungere i samfundet. Det er bare lidt problematisk, hvis man er Masochist, sadist, eller har en sygelig trang til tær.

Reglen om at regler er for herre-nederen:

Nogle tager vigtigheden af reglerne alvorligt, mens andres regelsætning er, at: "regler er til for at blive brudt”. Men ved at lave en regel for sig selv, om at skulle bryde reglerne, så bliver man vel også nød til at bryde reglen om at bryde reglerne, og dermed overholde reglerne. Eller...

("Remember...the law of gravity!", "Laws are made to be broken". Fundet på: http://www.cartoonstock.com/directory/l/law_of_gravity.asp)

Jeg er ikke enig i, at man per princip skal bryde regler, men jeg mener at man skal stille sig kritisk i forhold til regler, både de uskrevne og skrevne. Men hvorfor stille sig kritisk, når det nu ikke er det nemmeste? 

Jeg gør det, fordi de andre siger, jeg skal:

Alle kender følelsen. Man er stoppet op for rødt. Efterfølgende konstaterer man, at der ingen biler er. Man bliver stående – det er jo rødt... man opdager dumheden af det, og derefter går man over vejen.

Visse regler gør at folk slipper for at tænke selv. Og selvfølgelig er det med lyskurven bare en bagatel, men jeg synes alligevel, det giver et godt billede af vores autoritetstro i Danmark.

Stanley Milgrams udførte et eksperiment med autoritet og lydighed (http://da.wikipedia.org/wiki/Milgram-eksperimentet) som viste, at folk er tilbøjelige til at gøre irrationelle ting af den simple årsag at autoriteten dikterer det. Det kan endda komme så langt ud, at man gør andre fortræd. Nazi Tyskland er selvfølgelig det mest ekstreme eksempel. Regler kan beskytte folk og skade folk, og derfor skal man stille sig kritisk.

Min pointe er naturligvis, at regler og normer er gode at have for, at kunne fungere i samfundet, men kun med fornuften som ledsager... Og derfor er svaret på mit spørgsmål: for at kunne passe ind, er det nødvendigt, at jeg forsøger at tage reglerne alvorligt, men naturligvis med mine kritiske briller på. Derfor tager jeg hjem. Først køber jeg slik. Jeg går over for rødt, fordi der ingen biler er. Derhjemme skifter jeg til en bikini. Og nu ligger jeg i haven. Jeg sveder ikke mere, og jeg spiser skumfiduser. 

... Og en sidste lille tilføjelse må være, at ”Med lov skal land bygges”. Det siger jyske lov. Derfor vil jeg i dag lave en lov. Den vil jeg kalde for is-loven, og den skal gå ud på, at alle skal spise is hver dag. Jeg går ikke ind for dødsstraf. Altså kun hvis man altså ikke spiser is...