fredag den 17. juni 2011

Kom ind i kampen, unge!

Jeg fornemmer, at folk har travlt med eksaminer, strand og sodavandsis...Eller var det bare mig? Tror jeg lader pausen fra skriveriet være i fred og springer videre til min egentlige dagsorden: At reklamere en smule for sitet Samfung. Min far og min stedmor snakkede forleden om, at min generation ikke tager stilling og ikke er aktive på samme måde som førhen.

Men så fandt jeg Samfung. Og nu har jeg det meget bedre - tak for dét, Samfung. For det er lige, hvad jeg i et par år har sukket og hungret efter uden egentlige at være bevidst om problemet. Et debatsite for unge med meninger, og så er det på et plan, hvor alle kan være med. Det er et opgør med den mediedækning, der egentlig er medvirkende til, at jeg meget sjældent lægger mærke til andre nyheder end dem på TV2 News eller DR2 Udland, fordi de for mig at se er dem med den bedste journalistik. Det er også det, der er med til at jeg egentlig hellere vil se Disney Channel eller DK4 i stedet for Nyhederne, fordi formidling af politik og begivenheder generelt er fordrejede og i værste tilfælde giver et dårligt billede af, hvordan verden hænger sammen.

Og så er jeg jo af den overbevisning, at man ikke skal se på, om det er blå eller rød blok, der sidder ved roret, men langt hellere bør stille sig kritisk over for, hvordan hele systemet egentlig hænger sammen - kan det være rigtigt, at offentligt ansatte ledere køber iPhones for dine skattekroner? Er det rimeligt, at tilbud og hjælp til folk, der er gået på grund i Uddannelses- eller Jobklubben ikke får hjælp af nogle kompetente medarbejdere, så de formår at skrive en anstændig ansøgning og dermed får bedre muligheder for at ramme arbejdsmarkedet godt? Altså, HVORDAN bør velfærdsstaten bevares og hvis IKKE, HVAD SÅ? Luk nu RØVEN, hvis du kun vil svine din "modstander" i stedet for at komme med et konstruktivt indspark! Samfung giver indblik i virkeligheden og ikke i, hvad medierne mener giver flest fjernsynskiggere i den bedste sendetid.

Jeg har MANGLET den side og kan kun opfordre alle unge til at deltage aktivt i samfundsdebatten - TAK! Aktive unge - og subjektivitet - er fremtiden. For det er sådan noget, vores demokrati består af.

Maj Schubert

1 kommentar:

  1. Mht din farveleg - blå blok har da på ingen måde i sinde at afskaffe velfærdsstaten?

    SvarSlet