torsdag den 15. september 2011

Septembers himmel er så blå

- og min kjole er rød! For det er en fin dag i dag - En vigtig dag! Jeg kunne se det på alle mennesker på vej til valgstedet. De smilede, hilste, og flere holdt i hånden og talte om noget vigtigt og mere langsigtet end aftenens menu.
Mit og deres ansigter bar fællestræk af stolthed over at få lov til at være med til noget vigtigt - få lov til at bestemme, ihvertfald hvad et lille stykke af festen skal gå ud på. Samme udtryk som når man som lille første gang får lov at stille uret, røre i gryden, skifte pæren.. Betydningsfulde ting.. Vigtige ting, men ikke sværere end at alle må være med. Sådan er det at stemme - alle må være med. TAK af hjertet fordi jeg må. Fordi naboen må.
Som pædagog, og som menneske med den familiære baggrund jeg har, er det indlysende at jeg har brug for en regering, der i højere grad passer på de klemte, de dumme, de fattige og de fede.. En regering der mener at skolelærere, pædagoger og sygeplejersker er dygtige, forskellige og nuancerede, og skal skabe pædagogik og pleje der er lige så kulørt som borgerne i det land de bor i - vel at mærke en pædagogik og en pleje der er styret fra bunden snarere end fra toppen..
Jeg kan godt forstå at det er vigtigt at tænke økonomisk og at vi må spare... Jeg er bare så uendeligt ked af den indflydelse dansk folkeparti har haft på den borgerlige regering. Jeg har simpelthen ikke kunnet høre efter med hvad deres planer var, fordi Pia Kjærsgårds stemme har givet mig borgerlig tinnitus forever... Nu vil jeg have en anden regering ... For Guds skyld bare en anden, hvor hun ikke er med.. Derfor har jeg stemt ret så langt til venstre i dag. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg vil ha Europa og verden på dagsordenen og ikke længere være et lille plat og til grin land.. Gad rigtig godt hvis Margrethe Vestager fik meget at skulle have sagt, men lige nu vil jeg bare gerne have noget andet ... Noget helt andet... Men jeg er også bare en pige fra landet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar