I glemmebogen

Jeg ville skrive et indlæg om

hvorfor vi ser så lidt til hinanden

hvorfor vi kalder hinanden for

hinanden

og giver hinanden gaver på

mærkedage og altid

men så kom jeg i tanker om at 

vi ikke kender hinanden

og at jeg kun kan li' os 

ved navn og blod

så tænkte jeg 

jeg skriver sgu et digt 

med følelser og

patos

store ord og 

afstumpede vingeslag 

det skal handle om 

hvordan man står sammen 

når man er født som et 

fællesskab

og de ting vi gør sammen

hver gang vi ses 

og alle de gode historier

og minder om tante Oda 

og moster Bob

men så igen

jeg sidder her jo alene 

og de er sgu egentlig aldrig kommet på besøg 

i min lejlighed 

jeg flytter jo ikke for at få fred 

men plads

så jeg skriver sgu et digt om 

dét istedet 

om at vente på en familie 

der er groet fast i lænestolen

for jeg gider ikke vente på

at vi kan lide hinanden 

og familie 

rimer sgu alligevel så dårligt 

på sammenhold