For snart tyve år siden sad jeg og så et debatprogram i tv. Her var forfatteren Hanne Vibeke Holst inviteret ind for at harcelere over det sexistiske, nedladende og ganske forfærdelige sprog der kom til udtryk i dette hersens hip hop og for at udsige sine feministiske holdninger i øvrigt.
Dengang tog jeg en beslutning der har varet lige siden: Jeg besluttede at kvindebevægelsen sikkert havde haft sin berettigelse i en ikke så fjern fortid, men at det eneste den forbitrede kvinde med den skingre stemme derinde i kassen kunne få mig til, var at gå i " Rasmus -modsat -mode" . Så ikke alene kunne jeg altså ikke tage mig af hendes frygt for ord som ho og bitch - jeg var nødt til at stige af på alt andet hun og hendes bevægelse stod for...
Som pædagog har jeg sidenhen været optaget af drenge og piger og deres forskelligheder, som guderne må vide hvorfor de har, men de har dem. Derfor kan jeg kun hilse det svenske "Egalia- projekt" velkomment, så vi kan lære mere. Jeg kender mænd der elsker at gå i kjole og kvinder der fører en habil truck og alle mulige der imellem og jeg kunne ikke være mere ligeglad hvis de trives. Så altså lige ret er fint, men hvis man taler om lige pligt virker det gakket på mig.
Jeg kunne pt. ikke tænke mig at være topchef, men hvis jeg ville, bilder jeg mig faktisk ind at det lod sig gøre, eller at det ihvertfald ikke var mit køn der stod i vejen. Jeg vil filenfløjtemig vælges på mine kompetencer snarere end hvad jeg har mellem benene. Og nej, jeg gider i grunden ikke dele min barselsorlov med nogen fordi barsel taler til det inderste af det jeg har defineret som min kvindelighed, men det er vel en sag mellem mig og min partner, sålænge loven sikrer en lige ret til dette og hint blandt mænd og kvinder.
Jeg bekymres over at terapeuter som Joan Ørting og Martin Østergård har kronede dage fordi vi har det så svært med hinanden kønnene imellem. Vi taler om at mændene har det svært fordi kvinderne er blevet så stærke. Men jeg tænker at så længe nogen er ovenpå eller nedenunder er der ubalance og vi vil have det skidt med hinanden uanset om det er mændende eller kvinderne der har matchbold ( for det er for hulan da ingen kamp ). Som med alt andet i disse tider ser det ud som om at vi alle springer ud af kasserne og definerer os individuelt. Derfor har jeg ingen mening om hvem der retmæssigt bør save brændet eller lave sovsen i hjemmene.. Find selv ud af det.
Jeg ved dog at ... mænd lugter ret godt, jeg elsker pink, jeg aner ikke hvad pigefarve betyder og at min datter er langt bedre til håndværk end jeg selv er.. Må jeg opfordre til at lægge stridsøksen og kæle for den store spændvidde der imellem kønnene, snarere end at blive ved med at problematisere og udglatte forskellene..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar