’Hen’ i den svenske institution

-Kvinder og mænd  

 

’Hen’ i den svenske institution: ”Det er ligeud at spille hasard med disse børns identitetsudvikling”

 
Jeg har fået en kommentar til mit tidligere indlæg: ”Jeg er en rigtig mand”, og tusind tak for den!
 
Jeg vil gerne starte med at sige, at indlægget endte ud som et resume af de tanker jeg havde gjort mig, for der er selvfølgelig så uendeligt meget mere, når der tales kønsidentitet – mit grundlag for ikke at tage parti skyldes, at jeg hverken er uddannet psykolog eller biolog, og at jeg ganske enkelt ikke har den fornødne tid til at dykke ned i et så komplekst emne. Men derfor synes jeg alligevel det er interessant at få folk til at tænke over at mange handlemønstre, er bestemt ud fra samfundskasser med forventninger i.
 
Nedenstående er en kritik af kønnet ’hen’ i en børnehave i Sverige. Det vil jeg gerne kommentere på, da jeg synes det stiller nogle interessante pointer op, som giver grundlag for en god debat. Der er dog flere punkter, jeg ikke er enig i, og det vil jeg meget gerne prøve at begrunde
 
Kommentar til kønsidentitets-indlægget:
 
Synes den svenske institution er en katastrofe. Ligemeget hvordan man vender og drejer det, er den første identitet, man skaber for sig selv, sin kønsidentitet. Resten kommer først langt senere i livet, og dét er i konstant udvikling. At tage noget så essentielt fra børn gør mig så edderspændt rasende, at jeg har lyst til at give samtlige idealister bag den største røvfuld nogensinde.
Det er ikke kun ofring af børn for ideologiens skyld, det er også historieløst. Erhardt Money, en stor 70'er kønsforsker og -psykolog, er kendt for et case study om drengen/pigen David Reimer http://en.wikipedia.org/wiki/David_Reimer, netop bygget på ideologi. Læs selv. Det er frygtindgydende. At kaste sig ud i at skabe en institution som den i Sverige uden at tage højde for så åbentlys bevismateriale som dette studie burde være ulovligt. Det er ligeud at spille hasard med disse børns identitetsudvikling.
Det er på nuværende tidspunkt generelt accepteret blandt kønsforskere, at vores køn ikkun er et spørgsmål om kønsorganer + miljøskabt identitet, men også er præ-determineret af den mængde testosteron, ens babyhjerne bliver udsat for i livmoderen. Hvordan det helt præcist kommer til udtryk er vel individuelt etc - og ja, også påvirket af sociale normer - men det har en overvældende indflydelse på, hvorvidt man dreng eller pige, rent mentalt.
 
Påstand 1:” Ligemeget hvordan man vender og drejer det, er den første identitet, man skaber for sig selv, sin kønsidentitet”:
 
Min pointe er netop, at man ikke er enehersker over kønsidentitetsprocessen, men at samfundets forventninger og kategoriseringer også spiller en stor rolle.
 
Påstand 2:  ”Det er... ofring af børn for ideologiens skyld”
 
Forældrene har selv valgt at anbringe deres børn i børnehaven: ergo må man gå ud fra, at forældrene er enige i, at børnene skal opdrages uden fokus på køn. Og er alle børn ikke ofre for en ideologisk opdragelse? Jeg tror ikke på at man kan opdrage neutralt: Jeg tror at de voksnes egne holdninger altid vil påvirke børnene, uanset om det er forældre, lærere eller pædagoger. Det Canadiske forældrepar til Storm har valgt ikke at offentliggøre deres barns køn, da de mener at barnet skal være herre over sin egen kønsidentitet (http://m.b.dk/article.pml?guid=14388762). Er det så også ofring af et barn for ideologiens skyld? 
 
Påstand 3: ”det er også historieløst.”:
 
Jeg kan godt give dig ret i, at ’slette’ kønnet bryder med historien. Men jeg synes ikke, at det er et argument. Jeg synes ikke nødvendigvis, at noget er ’rigtigt’, fordi det er historisk, og har været sådan i lang tid. Vores begreber og forståelse er et resultat af historien, men ændres der i begreber og forståelse bliver også det historie. Jeg mener faktisk, man skal være særlig kritisk overfor systemer, som er blevet selvfølgelige.
 
Påstand 4: ”Erhardt Money, en stor 70'er kønsforsker og -psykolog, er kendt for et case study om drengen/pigen David Reimer http://en.wikipedia.org/wiki/David_Reimer, netop bygget på ideologi. Læs selv. Det er frygtindgydende. At kaste sig ud i at skabe en institution som den i Sverige uden at tage højde for så åbentlys bevismateriale som dette studie burde være ulovligt.”:
 
David Reimer blev opdraget til at være en kvinde. Der er i den svenske institution ikke tale om at bede piger være drenge og drenge være piger. Men der er tale om at sætte børnene uden for kassernes begrænsninger, så de frit kan danne en kønsidentitet.
 
Jeg kan godt forstå din kritik, men jeg deler ikke din afsky for ’hen’- udtrykket. Jeg ved heller ikke, om kønnet er medfødt eller tillært, men jeg synes egentlig det er okay, at man som institution lader det være op til barnet at finde sin kønsidentitet (selvfølgelig er en del af det sociale køn formegentlig allerede tillært før institutions- tiden). Jeg synes ikke, det er at fratage køn, men at give barnet mulighed for selv at påvirke det, uden: pigefarver og drengefarver, pigelege og drengelege osv.
 
Og der er åbenbart stor efterspørgsel efter denne form for institution: ” I øjeblikket må institutionen henvise forældre, der vil have deres barn i Egalia, til en venteliste.”. Det synes jeg er interessant, fordi det viser noget om at mange ønsker at gøre op med at børn bliver formet af kategoriseringen og stereotyperne: piger og drenge.
 
Hvad siger i? Hvorfor tror i der er så stor efterspørgsel efter et samfund med en mindre kategorisende opdragelse? Og tror i det får positive eller negative følger?

- Michelle Funch